Sider

onsdag den 5. marts 2014

Hvad ser du i dit spejl??


Jeg finder altid inspiration, når jeg står under bruseren ! Det er egentligt lidt morsomt – men det er min tese, at det er fordi, at jeg i den situation bare er helt og aldeles tilstede!

Denne morgen handlede mine tanker om, hvordan jeg egentlig så mig selv.. Ikke kun det fysiske spejlbillede – men også det psykiske.. Jeg fik straks et billede af en luksusliner – jeg skulle åbenbart være et skib – sikkert affødt af – at jeg altid taler om at være kaptajn på eget skib. En luksusliner.. sådan en drøm af et strømlignet skib med et overflødighedshorn af luksus, flotte detaljer, stabilitet (på vandet) og nærvær – du kan nemlig ikke ”stikke” af fra sådan et skib medmindre du hopper over rælingen – og så er der jo stor sandsynlighed for at drukne eller blive spist af en haj – så mulighederne er ikke så attraktive, hvorfor man jo er nødt til at forholde sig til at være lige her på skibet – lige nu - og så få det bedste ud af det!

En luksusliner! ?? Luksus på luksus.. ??  Der er altså ikke meget luksus over mig!  Hvor er den sårbar henne? Hvor er der ikke kun luksus? Nå – jo.. der er jo flere ”lag” eller dæk, om du vil på sådan et skib. Der er knap så meget luksus over personaleafdelingen og over maskinrummet. Jo dybere du kommer ned i skibet – jo mindre strømlignet, pænt og rent er der J Der er heller ikke så meget luksus i at arbejde 24/7 – og der er risiko for brand, teknikfejl, storm og for at springe læk, synke og gå til grunde på havets bund!

Jeg er altså med andre ord en kolos fyldt med kontraster!

Jeg lader mig fordybe i luksuslinertesen..

Min Luksusliner


Om bord på mit skib kan jeg vælge at deltage i morskab, fest, grin og ballade. Der spilles og tages chancer i casino’et og romantikken dyrkes på dækket og i kahytterne. Der danses til god musik og man kan blive godt underholdt. Solen kan nydes på dækket og jeg kan spejde ud i horisonten og drømme mig væk i alt det skønne, jeg skal møde lige om lidt – måske lægger jeg til i en havn – hvor jeg møder spændende nye mennesker og kulturer, smager en ny frugt eller bliver taknemmelig for, at jeg har en lettere hverdag, når jeg ser, hvad andre mennesker har i deres liv.

På mit skib kan jeg også vælge at tulle rundt, læse en bog eller spise i 3 timer af den lækre morgenbuffet. Jeg kan jo lige præcis det jeg vil – for alle mulighederne er der. Jeg skal blot beslutte mig for hvad jeg vil.

Alternativ kan jeg også vælge at anskue mit skib på en måde, som jeg gjorde i min ungdom. Jeg kunne jo vælge at kede mig helt vildt, glo fjernsyn og tænke – at der er langt tid til jeg kan komme i land for så at kunne gøre det jeg meget hellere vil. Jeg kan have hele mit fokus på alt det der mangler på skibet! Der mangler muligheden for at køre bil! Jeg mangler muligheden for at spille Playstation, spilde tid på Facebook og jeg er måske også lidt søsyg! Jeg kan vælge og blive irriteret over at der manglede ananas på frugtbordet – når nu der var 14 andre frugter at vælge imellem eller vrisse af tjeneren og tænke at jeg var omgivet af idioter, fordi han ikke kom med det samme jeg kaldte. Jeg kan vælge og synes det er helt forfærdeligt! At være bundet på mit skib uden land i sigte – vælge at være overbevist om at det hele er noget juks og jeg i virkeligheden hellere skulle have været et andet skib. Eller jeg kan have fokus på – at hvis bare den her person havde været her sammen med mig – så ville det være sjovt – men fordi at vedkommende ikke er det – er det altså bare noget lort! Jeg kan vælge og kigge på alle de andre skibe og tænke at de er meget mere værd end mig og jeg kan svælge i, at der altid vil komme nogle nye skibe til på havet, der er stærkere, klogere, smartere, flottere, smukkere, mere strømlignet, og har flere nye features end mit skib. Så er jeg nemlig helt sikker på at kunne holde mig flydende på, at jeg med mit held og mine muligheder helt sikkert rammer et isbjerg og synker om lidt.

Mit spejlbillede er altså, at jeg er en luksusliner fyldt med muligheder! Jeg er ikke kun ude på åbent hav altid – jeg lægger også til kaj, og nogle gange er jeg også på værft! Jeg er lidt ramponeret enkelte steder – jeg har ikke kun flydt i solskin – Jeg har også været i stormvejr!! Men jeg er nødt til at tage mig af mine skader eller mangler og jeg er nødt til at udstikke en retning til at starte på - og jeg glæder mig altid til at se, hvad der venter mig! Nogle vil måske karakterisere mig som en optimistjolle. Det er helt ok.  Jeg startede jo også sådan!

Overlever jeg?


En dag satte jeg sejl, jeg lod mig føre hen mod nye muligheder fordi jeg ikke var tilfreds med dem jeg havde. Jeg måtte lære at ride storme af og jeg kæntrede også masser af gange– men jeg har tilegnet mig mange færdigheder gennem livet – så jeg kan godt svømme og jeg er ikke bange for hajer (udfordringer) Hvis jeg overlever, er jeg en erfaring rigere og hvis mit eventyr slutter her – jamen så har jeg oplevet, mærket, kæmpet og grinet.. Jeg har levet.. Som regel lykkes det mig at undgå at blive ædt og det lykkes også at få vendt min båd igen – takket være min stædighed! Som barn var min stædighed karakteriseret som en negativ egenskab – men det er den der gør, at jeg overlever! Jeg er muligvis våd, kold, bange og udmattet, når jeg kravler op i båden igen – og måske skal jeg lige samle kræfter et par dage – men så mærker jeg pludselig solen, mærker at min nysgerrighed bliver pirret og så aktiveres min vilje til at se livets muligheder! SÅ sætter jeg sejl! Jeg er ikke så bange for at ende op på en anden strand end den jeg havde tænkt jeg skulle ende på – for der må jo være en årsag til at jeg er endt der. Jeg kigger på mulighederne – mærker min krop – er tilstede og beslutter mig. Enten for at blive eller for at sejle videre. Nogle gange er jeg lidt ubeslutsom med at sejle videre – men så har jeg fundet ud af – at det er fordi, der er noget, jeg mangler at få perspektiv på. Der er også enkelte steder jeg har lært at sejle udenom – og jeg kan også sagtens blive søsyg, træt og overrumplet af skift i vejret – men jeg må forholde mig til det – det er jeg nødt til for at overleve på åbent hav J

Så når jeg kigger mig i mit spejl – mit fysiske og mit mentale – så ser jeg hele pakken – Optismistjollen og Luksuslineren. Jeg elsker det skib! Jeg elsker mulighederne! Jeg elsker svaghederne og sårbarheden! Jeg elsker at være på værft - jeg er jo ikke nybygget og jeg har ikke været god til at passe på skroget – men jeg øver mig i det nu. Jeg ved, at jeg er nødt til at passe på hele skibet – jeg er nødt til at være opmærksom og jeg sejler ikke kapsejlads mere – og jeg har ikke længere brug for at måle mig op af andre skibe. Vi har jo sejlet på forskellige have, oplevet forskellige storme og solskinstimer – så det er spild af god energi. Til gengæld elsker jeg at blive inspireret af andre skibe! Jeg elsker at studere skibene og høre om rejserne!

Det er forår om lidt.. Der er knap så mange storme på havet – jeg stævner ud.. Jeg tør godt.. Jeg tror jeg overlever! Det er jeg overbevist om! J

onsdag den 15. januar 2014

Er det ikke svært at være dig??


Er det ikke svært at være dig, når nu du er clairvoyant??

Spørgsmålet blev stillet en tirsdag morgen i min telefontid af en sød og ung pige, der havde fået stillet en projektopgave i skolen. Det spirituelle univers – clairvoyante og ånder var emnet..

Jeg stiller altid op til de her projektopgaver – og tro mig – der er mange skoler, der afholder dem! Men det er vigtigt for mig at hjælpe børn til at afmystificere ”min” verden – og tildele børnene viden om emnet.

Spørgsmålet var simpelthen så fantastisk inspirerende, at jeg vælger at skrive om det..

Mit umiddelbare svar var nej! det er det ikke!  – Jeg er nemlig den jeg er, uanset hvad jeg laver. Det er klart jeg har en veludviklet intuition og er ret skarp på at mærke mig selv – også selv om jeg ikke har lyst. Men det er ikke sværere at være mig end det er at være dig.

Tager man spørgsmålet fra en anden vinkel – kunne spørgsmålet dreje sig om, hvordan det er at være mig, når jeg møder mennesker i min private sfære. Svaret er stadigvæk det samme. Det er ikke svært at være mig – også selv om jeg møder modstand mod min profession. Jeg møder nogle gange sætningen: ”altså jeg tror ikke på sådan noget hokus-pokus – det er det rene humbug!”  Mit svar er altid: Jamen det behøver du heller ikke J Du må tro på lige præcis det du har lyst til J Jeg smiler altid og siger ikke mere. Tavsheden varer sjældent længe – før der som oftest bliver dementeret, at jeg jo ikke virker, som sådan en, der tager røven på folk! ”Jamen, det gør jeg bestemt heller ikke”, svarer jeg. Hvorefter det næste spørgsmål er, om jeg så kan se ALT, hvad der er i vedkommendes liv. J Jep.. - svarer jeg altid.. Jeg kan se det hele – råt og usødet! Alle hemmelighederne! Denne sætning bevirker altid meget store øjne hos min samtalepartner – hvorefter jeg altid lettere småsmilende beroliger dem med, at det kan jeg slet ikke, fordi jeg ikke er på arbejde og derfor ikke har ”tilladelse” til at ”rode” rundt i dem. Jeg er et humoristisk menneske og det skinner nogle gange igennem, når jeg siger noget.

Er du god til at grine af dig selv?

 Jeg kan se det morsomme i mange ting – og jeg elsker at grine! Jeg griner tit af mig selv – og det er befriende at kunne. Jeg har øvet mig i mange år på det, og nu er jeg god til det! Det er den samme reaktion, der sker hos folk, når det går op for dem, at jeg laver lidt sjov på den kærlige måde. De griner.. Pyhh.. hun kan ikke se alt! Så bliver det hele lidt mere afslappet..

 Det er jo ikke fordi, jeg ikke kan forstå deres bekymring omkring hokus-pokus syndromet – det kan jeg sagtens – jeg møder jo også mennesker på min vej som jeg putter i den kategori. Men som alt andet i livet – må jeg personligt mærke efter, hvordan jeg har det i den relation. Ligeledes gør folk – ofte ubevidst – når de møder mig. Har de ikke lyst til at omgås mig – jamen så er det helt okay. Det hører jo til dem. Der går ikke noget fra mig.

Se, det er blandt andet derfor, det ikke svært at være mig – fordi jeg ikke tager mig af, hvad andre tænker, det hører jo til dem! Du må gerne vælge, om du tror på mig og mit virke, eller du ikke gør – om du synes, jeg er interessant at tale med, eller du ikke gør. Jeg er et menneske som dig med et fantastisk job – jeg får lov til at formidle indsigt til mennesker. Det er det fedeste job! Men jeg er også et menneske, hvis liv – ligesom dit – er fyldt med udfordringer, som jeg må navigere bedst muligt i med de værktøjer, jeg har til rådighed. Et af de valg jeg har truffet, er, ikke at lade mig påvirke af andres negativitet. Det er jo oftest uvidenhed, der fører til forudfattede meninger eller erfaringer med området, hvor resultatet har været negativt. Der skal mange gode oplevelser til at opveje 1 dårlig.

Men ved at være mig hele vejen – rokker jeg ved de forudfattede meninger – og heldigvis kan man have en holdning indtil man får en ny J Det er set flere gange J Ja, det kan være skræmmende, alt det man ikke ved noget om – det gælder i alle aspekter af livet.

 

onsdag den 1. maj 2013

Tak af helvede til !

Tak er kun et fattigt ord!


- siger et gammelt og slidt ordsprog.. Jeg er dybt uenig.. Jeg synes, at det er et ord med saft og kraft og med et kæmpe incitament til at blive opmærksom og nærværende - hvis du vel og mærke slår din automatpilot fra et øjeblik!

Tak i dets sande element - rummer jo en påskønnelse af stor format. Det lyder lidt kryptisk lige nu - men om lidt giver det mening..

Jeg modtog en sød mail fra en klient, som gerne ville melde tilbage til mig, hvordan det var gået efter hendes besøg hos mig. Hvis du har prøvet et besøg hos en clairvoyant, kan du jo godt føle dig lidt "nøgen", når du går ud af døren - i det du har netop siddet overfor et menneske, der ved rigtig meget om dig helt uden, at du har sagt noget - og det i sig selv er en underlig følelse. Derudover går du også hjem med meget input, og du vil som oftest føle dig en smule overvældet på den gode måde. Dette afføder naturligt nok en reaktion - og det var denne reaktion, der kom på mail til mig den dag.

Klienten følte et behov for at sige tak.. Det var ikke bare sådan en - "tak for sidst" bla.bla.bla. - nej - det var et dybt og reflekteret TAK! Lige præcis det tak jeg modtog - fik mig til at reflektere, og jeg følte mig meget taknemlig for, at jeg fik lov at formidle denne indsigt, som fik så afgørende betydning i denne kvindes liv. Jeg brugte faktisk et par dage på at summe over det hele. Selvfølgelig var jeg utrolig glad for den ros og anerkendelse jeg modtog - men bagved dette lå noget lidt større - nemlig følelsen i kroppen over, at jeg ved at være mig - og gøre det jeg er god til - er med til at ændre et andet menneskes liv til noget bedre. Jeg havde også brug for at sige tak tilbage - dels for den søde mail - men også at sige tak fordi, at hun havde givet mig muligheden for at formidle til hende.

En kædereaktion  

Der er rigtig meget fokus på positiv energi/tænkning i samfundet lige nu - men hvordan gør man så det, hvis man nu er vant til at være mere negativ orienteret?? Du kan starte med at sige TAK !
Øv dig i at sige tak - og øv dig i at mene det..
Tak er et stærkt ord, hvis du mener det ! Det er samtidig en god øvelse i at blive nærværende.. Hvis du øver dig i at få fokus på, hvornår TAK er på sin plads - så øver du dig i nærvær. Lyt til samtalen næste gang du handler ind i supermarkedet - hvor mange gange siger vi tak? Tak skal du have, nej tak, jo tak, på beløbet, tak osv. osv.  Vi kaster om os med tak som standardfraser - hvornår mener vi det?

En dag i Irma

Jeg takkede den mand meget hjerteligt og meget overstrømsk, som helt umotiveret bød ind med at bære mine alt for overfyldte bæreposer ud til min bil, da jeg stod klokken to minutter i spisetid med en baby på armen og en træt 3-årig i Irma. Han sluttede endda af med at ønske mig en god dag - inden han gik!
Jeg stod bare der helt lykkelig et kort sekund.. der findes virkelig mennesker, der bare med deres tilstedeværelse i livet, er med til at rykke noget for andre! Det er næstekærlighed - og jeg får stadig en ydmyg og taknemmelig følelse i kroppen - når jeg mindes den episode. Så kædereaktionen var her - at mit humør steg i graderne - det gavnede mine børn, jeg blev nærværende og opmærksom, og jeg fik lyst til at gøre det samme for en anden - hvis muligheden en dag bød sig. Jeg mente virkelig af hele mit hjerte TAK lige i det øjeblik. Manden var slet heller ikke i tvivl om, at jeg mente tak - og jeg tror, at han gik fra mig med en god følelse i kroppen og vis stolthed over ham selv og han gerning - det vidnede hans smil og hans ranke ryg lidt om. Det er en positiv kædereaktion. Vi var begge glade..

Tak for dig!

- er en dejlig sætning at høre og ikke mindst dejligt at mærke, at nogen mener.. Jeg bliver glad helt ind og helt ud. Så jeg øver mig også i at sige tak - helt nærværende og helt klar i spyttet.. Nogle gange lyder det lidt kejtet, når jeg øver mig - men jeg bliver bedre og bedre til det.. Det er jo lidt sårbart at tilkendegive sin kærlighed til et andet menneske - det aftvinger os også en tilstedeværelse i nuet! Det åbner nemlig op for reflektion over dit liv - når du takker.

Jeg er også begyndt at sige tak, når jeg er presset følelsesmæssigt.. det giver nemlig et helt andet indblik.. Således stod jeg der - midt i mine følelsers vold - småkrænket over den snerrende undertone i et begyndende skænderi. Lige her - ville det normalt være stukket afsted med mig - og jeg ville være faldet i skænderiet og argumentationerne ville have fløjet rundt om ørenene. Men i det øjeblik øvede jeg mig i at gøre noget andet - for skænderiet var det samme, som det plejede at være. Jeg stoppede op midt i min sætning - trak været dybt - kiggede på min mand og sagde: "TAK af helvede til, fordi du lige nu gør mig opmærksom på, at noget inde i mig ikke er i balance.." Det lød vildt underligt og vildt morsomt - og overraskede i den grad både mig selv og min mand.. Jeg så nok en smule kampberedt og samtidig fåret ud, da gassen langsomt sivede ud af min ballon. Men der skete ingenting.. Skænderiet stoppede jo - det gav ingen mening at fortsætte - hverken for ham eller mig.
Så lige nu reflekterer jeg mere over at forstå mine egne reaktionsmønstre bedre - og jeg øver mig i at blive på min egen banehalvdel, når jeg ryger ud af tangenterne.. sjovt nok, er jeg blevet meget mere rolig af det.. og jeg mener det virkelig, når jeg siger tak af helvede til - uagtet den lidt hårde tone - for jeg takker virkelig for indsigten i mig selv!

Jeg øver mig altså bevidst i at blive i den positive strømning - også når livet er svært - jeg er ikke altid lige god til det - men jeg takker alligevel for udfordringerne - og når jeg falder i en negativ strømning - så stopper jeg op og takker af helvede til.. og ved du hvad?? Så øver jeg mig bare igen i at være positiv fokuseret..

Øvelse gør mester, ikk ;)

Tusinde tak for din dyrebare tid !


torsdag den 21. juni 2012

Familiemønstret..


Kærligheden..

Det, som rigtig mange klienter kommer for at få svar på hos mig – er emnet kærlighed! Det kan være spørgsmålet om, hvornår man finder en partner eller om den partner man har, er den rigtige eller spørgsmålet om, hvorfor man altid finder den forkerte.. Udformningerne er mange – men grundlæggende handler det jo om den evige søgen på at blive elsket og spejlet af kærligheden..

Det, som ikke så mange er klar over, er, at vi gennem vores opvækst tillægger os et mønster. Et mønster som udspringer af et forsvar (ellers overlever vi ikke), en strategi (adfærd) eller slet og ret en spejling af den energi, der omgiver os (primær-personers adfærd) i forsøget på at opnå kærlighed – eller modsat – på at forstå, hvorfor den ikke bliver givet til os?! Det mønster slæber du rundt på hele livet – indtil du indser, at det er det du gør..

Tit er det higen efter at blive set, rørt og anerkendt for det dejlige væsen man er – der ansporer dig til at slå knuder på dig selv – hvis bare der falder lidt kærlighed af. I langt de fleste tilfælde er du ikke engang bevidst om, at det er det, du gør.. altså jagter værdifølelsen.

Lad mig give dig et eksempel fra klientarbejdet:

En klient stillede mig spørgsmålet:
”hvorfor finder jeg altid de forkerte mænd, der drikker og ikke behandler mig godt??”

Det billede jeg fik vist var, at klientens overbevisning var blevet dannet i hendes tidlige barndom. Hun var overladt meget til sig selv – forældrene rørte hende ikke, så hende ikke, anerkendte hende ikke – fordi de havde nok i dem selv og deres hverdag med arbejde, børn og skænderier – altså i deres egen overlevelse) Jeg formidler dette – hvorefter klienten bekræfter, at dette var et billede fra hendes barndom. Jeg beder om at få vist en person, der har repræsenteret kærlighed for klienten. En ældre herre viser sig – og jeg hører ”morfar” – dette formidles til klienten, der grædende bekræfter at det er rigtigt. Det næste billede jeg ser, er, at der er alkohol forbundet med morfar. Klienten bekræfter at morfar drak. Det var hun ikke klar over som lille – først senere. Det klienten ikke er klar over i sit nutidige voksenliv – er, at hun hele livet har forsøgt at gendanne energien, som hun havde med morfar, som var den eneste der repræsenterede kærlighed for hende. Derfor endte hun op med mænd, der havde et alkohol problem. Morfar stod som den eneste, der havde givet hende kærlighed, anerkendelse for det dejlige væsen hun var & er og tilkendegav sin kærlighed til hende med tid, berøring og kram (Vigtigt at understrege at det ikke havde seksuel karakter!)  At han havde et alkoholproblem fortæller jo historien om at der er noget smertefuldt i hans historie, han havde brug for at glemme/gemme bag alkoholen. Han behandlede ikke sig selv særligt godt..
Men han var den repræsentant for kærligheden, der gjorde, at klienten ”overlevede” i sit barndomsmiljø. Mønstret er jo, at klienten spejler energien fra sin barndom i manden, der drikker. Hun genkender (på kropsligt plan) energien og er tryg ved den til at starte på – hvorfor hun indlader sig på et forhold – men undervejs spejler energien/forholdet også svigt, isolation og mangel på kærlighed og forholdet er utilregneligt grundet drukture, adfærdsændringer m.m. så hun sidder tilbage med samme barndomsfølelse - hun ved instinktivt at "noget" er forkert - men hun kan ikke sætte fingeren på hvad det er (fordi hun ikke var klar over, at det hun gjorde var at genskabe barndomsenergien). Hun kunne kun reagere på at mændene ikke behandlede hende ordentligt. Men hun er ikke bevidst om, hvordan man skal behandles ordentligt – for hendes opvækstmiljø var præget af tavshed, isolation, utilregnelighed, svigt, grænseoverskridende adfærd, skænderier og følelsen af at måtte nøjes med det man kunne få. Således er denne spejling/energi dybt forankret i hende.
Hendes krop har fortalt hende lysår førend hendes hjerne at det ikke er rigtig for hende – men hun rationaliserer (tillært handling) at hun jo må nøjes.. det har hun jo altid. Alt dette foregår på et ubevidst plan.. Det er først den dag, hvor der blev kastet lys over familiemønstret, at klienten bliver i stand til at bryde det.. For nu er hun bevidst om sit mønster og sin motivation for at gå ind i forholdet. Lektien, om man vil, for hende, er, nu at øve sig i at mærke sin krop – og mærke om energien er god for hende – om mennesket er godt for hende – og viser det sig, at det ikke er – så gå ud af forholdet. Hun vil skulle øve sig meget i at mærke efter – for hun har aldrig fået vist, hvordan man tager vare på sig selv, giver sig selv kærlighed og hvordan man giver kærligheden videre uden at give køb på sig selv.

Hvad er dit familiemønster?

At få øje på sit mønster kræver en vis portion mod. Mod til at kigge dig selv ærligt i øjnene og mærke efter. Det er slet ikke sikkert at din historie ligner klientens ovenfor – men det er vigtigt at huske på, at det vi gør som voksne – er det - vi så gjort, som små. Nogle har dog tidligt brudt med deres historie – og andre lever ubevidst i styringen af gentagelsen af energien i barndomshjemmet. Hvis du begynder at arbejde med din historie – og spørge til dine forældres barndomshistorie - vil du sikkert hurtigt få øje på dit familiemønster.. Mønstret går som oftest mange generationer baglæns – adfærden og energien.. Men du kan ændre det, du ikke synes behøver at høre til dig mere.. Du kan øve dig i at mærke efter i kroppen om det føles rigtigt eller ej - og gå så med følelsen! Skulle den vise sig at være forkert – så mærk igen.. øvelse gør mester !!

Slutteligt vil jeg blot minde dig om, at uanset hvad din historie er – så husk dig selv på, at det er opnåede kompetencer på godt og ondt – som du har fået med dig. Giv det videre til andre, som er godt, og lad det dårlige i historien fare – lad være med at lade det fylde det hele – det behøver det ikke. For det er det, det er … historie! Du kan ikke ændre noget – og det tjener intet formål at give det mere energi..

Sats hellere din energi på at skabe mere af det, der er godt og glædeligt for dig.. Så øv dig i at tænke på, hvad du rigtig gerne vil have i dit liv. Nyd dagen, snus til livet, dans til musikken – og und dig selv at gøre det, du rigtig gerne vil ! Du vil hurtigt opdage, at din livsglæde smitter af og inspirerer andre og ved du hvad.. det er det kærligheden og værdifølelsen gemmer sig.. God fornøjelse med livet !! J
kh
Winnie..

tirsdag den 14. februar 2012

Har du lyttet og talt med din Guide idag??

hvis ikke - så få det gjort! De elsker det  !!

Vidste du, at du har guider til ligepræcis, det du ønsker hjælp til? Nogle gange er det en afdød, der tager pladsen som guide - og andre gange er det en uvildig energi - men der er en energi ved dig, som støtter dig, når du har brug for det.. Nogle gange er den tættere på dig - det sker som regel, når du ikke vil lytte til din intuition (mavefornemmelsen) og i stedet forsøger at analysere dig ud i alverdens scenarier. Så vil dine guider træde tydeligere til.. måske bliver elektriciteten påvirket i dit hus - måske bliver du ved at høre den samme sang i dit hovede om og om igen? Eller måske bliver der fysisk koldt rundt om dig?

Det kan godt virke skræmmende, hvis man pludselig fornemmer en vind i ansigtet og man har udelukket træk i huset - eller hvis lyset pludselig blinker - og man har lige skiftet pæren - så kan man godt blive lidt forskrækket - særligt fordi din krop registrerer en anden energi i din sfære.

Men vær sød at huske dig selv på, at den åndelige verden som udgangspunkt er ren kærlighed! Den energi du mærker vil gerne "fortælle" dig noget.. Måske er det en afdød som vil fortælle at vedkommende stadig er rundt om dig og vil være der når du kalder.. Du har måske tumlet med frustrationer - og så forsøger guiderne ihærdigt at hjælpe dig til at lytte til "maven" og ikke til hovedets analyser.. Dine Guider vil dig det faktisk godt! De vil så gerne hjælpe dig til at få det bedste ud af livet..

Så stil dig selv det spørgsmål - "hvad skulle formålet være med at...." hvis du på nogen måde er angst omkring den energi, som der henvender sig skulle have andet end kærlighed i sinde. Forstået på den måde - at f.eks. er fænomenet klæbeånd eller onde ånder er vældig opreklameret og uden substans.. hvilken glæde skulle de have af at "suge" på dig?? Når vi går herfra efterlader vi vores hylster - kroppen - og er så ren energi.. De ville ikke få noget ud af at få dig til at drikke alkohol eller opføre dig grimt osv - det er en lettere ansvarsfraskrivelse af din egen vilje..  Der er altid et "link" til dig fra den åndelige verden..

En "ånd" vil også altid have en relation eller et link til dig - i hvert fald hvis den kommer med et budskab.. - så jeg er ked af at skuffe dig, hvis du har haft en åbenbaring om ex. Elvis. Hvis ikke du har direkte relation eller kender nogen der har relation til Elvis - så er det et symbol, der skal fortolkes - eller et ønskescenarie. For ingen energier (ånder) kommer bare for at sige hej, hvis ikke de kender dig.

Når det så er sagt - så har jeg ofte afdøde, der ønsker kontakt med mig ca. 1 døgn før en klient kommer - men så har vi også en relation. Jeg skal blot formidle kommunikationen således at afdøde kan få sit budskab afleveret til relationen.

Guiders tilstedeværelse er ofte udmøntet i hvisken i øret, fornemmelser i maven, billeder i hovedet osv..  Prøv bare i en periode - udelukkende at gøre som din intuition (maven) fortæller dig.. Du vil ret hurtigt opdage at det føles ret godt!! For ikke at sige fantastisk!! Men så begynder den analytiske side at røre på sig og du bliver angst.. Du stiller straks alverdens forhindringer op.. Her skal du øve dig i at blive god til at stoppe dig selv.. Find ud af hvad der driver dig og gå efter det!! Bed dine guider om hjælp til at det bliver sådan..

Den bedste tid at "tale" med guider på, er lige inden du falder i søvn.. Der. hvor du har lukket øjnene og trukket vejret tungt.. Der er du nemlig åben for at kommunikere med den åndelige verde.. Prøv at spørg inde i dit hovede - "hvad hedder min guide? og hvad hjæper guiden mig med?? Det kommer måske ikke første gang du spørg - men prøv igen næste aften - det skal nok lykkes at få et navn.. Skriv det ned og send dem en kærlig tanke og et tak..  og vigtigst af alt - tro på det første du hører eller ser! Du vil føle dig pænt fjollet de første 10 gange du ligger og snakker med dig selv inde i hovedet - men pludselig vil det give mening for dig.. og så er det er meget givende værktøj at kunne.. - det med at tale og lytte til og med guider..

God fornøjelse!!

Kh

Winnie Vedel Søndergaard

www.winniesoendergaard.com

lørdag den 26. november 2011

Undskyld... har du husket kærligheden??

Et af de helt store gennemgående temaer i næsten samtlige sessioner - er kærlighed! Vi mennesker lever alle sammen med det håb om, at nogen elsker os - ubetinget - eller bare en lille smule! Kærligheden - og herunder også parforholdet er jo en skøn størrelse - den findes i mange udformninger og kærligheden kan gives på mange måder.. og nogen gange gives den slet ikke - og så bliver vi bevidste om at vi mangler den!

Regnskabseffekten !
Kun børn - små børn - forstår at elske ubetinget! Alle os andre fra midt barndommen og op - vi har lært at kærlighed koster.. Det er det rene bytte-bytte-købmand! Særligt mange kvinder dyrker denne disciplin.. Kvinder bytter en del for kærlighed.. Nogen kalder det også "at ofre sig"- men det er gået hen og blevet sådan en lidt negativt ladet sætning - så vi kan kalde det Regnskabseffekten. Mange kvinder holder et ret avanceret form for regnskab med, hvor meget de yder til forholdet - hvor meget de gør for manden, og hvor meget han så skylder! Desværre for manden - er han sjældent klar over konstallationen, altså Regnskabseffekten - og kommer tit til at skuffe kvinden i sin lykkelige uvidenhed om dens eksistens!


Hvorfor bytter vi os til kærlighed??
For de flestes vedkommende er det tidlig læring, der har lagret sig i cellernes hukommelse. Vi lærte det, da vi som ganske spæde helt ubetinget elskede mor eller far eller anden omsorgsperson - men vi læste hurtigt på kropssproget, tonelejet og nærværet om det var gengældt. Mange har lært at kærlighed koster.. det kunne være der skulle byttes en god opførsel, et løfte, et ansvar, en pligt, en tavshed, et smil, en ro, et kys eller andet for mødet med et par øjne, der i skinnede af kærlighed. Senere lærte kammeraterne dig lektien en gang til.. "hvis du vil være ven med mig -så.. " eller "du må kun være med i legen - hvis" - kærlighed og samhørighed koster!

Elsk mig !
Det ligger dybt dybt i os, at vi bare rigtig gerne vil elskes.. Det er faktisk kernen - og udgangspunktet for alt samvær, men vi behøver ikke den samme slags kærlighed fra venner og bekendte, som vi gør fra den, som vi har betroet vores allerdybeste sider af personligheden til.. Men vi behøver accepten, nærværet og opmærksomheden - og vi har brug for at give den anden vej - da det giver os en værdifølelse.. Tager man værdifølelsen op til revision, vil man opdage, hvor meget den rent faktisk styrer livet. Vi har den med alle steder. På jobbet, i parforholdet, i familien, i vennekredsen og i spejlbilledet.. Her træder Regnskabseffekten så igen ind som ubekendt faktor i samspillet, for der bliver målet og vejet - bevidst eller ubevidst - på egenindsats, resultatopnåelse og belønning. Vi bliver dybt skuffede, når vi så ikke bliver mødt som forventet - og sætter så en mente på den relation/situation. Nu ligger der i Regnskabet en mente om at vi ikke giver lige så meget af os selv næste gang i den relation. Sådan er det for de fleste - og det eskalerer på flere planer og bringer os længere og længere væk fra udgangspunket - nemlig at vi bare rigtig gerne vil elskes, ses og høres!

Tør du være sårbar?
Du behøver ikke at holde regnskab eller måle på din værdifølelse hele tiden - det bliver udmattende i længden - og du vil komme til at bekræfte dig selv i en negativ spiral, som er mere ødelæggende end opbyggende. Du skulle hellere øve dig i at lytte til din indskydelse. Prøv at handle på det, når du mærker en følelse og fortæl dog, hvad der sker i dig! Ærligt og kærligt! Pludselig vil du også få øje på de små ting at være taknemmelig for og sætte pris på dem åbenlyst. Eksemplet kan være en god ven, som du ud af det blå - altså uden årsag - fortæller,at du faktisk er glad for at vennen er din ven.. Ingen bagtanke er ren kærlighed. Du vil opdage, at din adfærdsændring vil give dig det, som du så brændende ønsker at opnå ved at holde Regnskab. Sårbarheden bliver blottet, når du er ærlig i dine relationer - og ja - vi kan risikere at blive skuffede og opleve afvisning - men vi åbner så også op for at vi bliver mødt og spejlet i en positiv og udviklende relation.

Giv los af kærligheden..
.. i alle dine relationer! Du kunne starte nu?? .. Fortæl 3 mennesker i dine relationer - herunder jobrelateret, naboer, kioskdamen du køber kaffen hos, kasseekspedienten, ungerne, kæresten, vennerne og du ved selv andre - hvad du lige præcis sætter pris på hos dem lige nu eller altid. Prøv at gøre det hver dag i en måned.. og se hvad der sker.. du bliver overrasket!! Kærlighed spejler kærlighed!!

Rigtig god fornøjelse med det!!

PS. Fedt at du læste det her indlæg! Det er jeg virkelig glad for! Tak skal du have og må du få en rigtig god dag!


Winnie Vedel Søndergaard
http://www.winniesoendergaard.com/

tirsdag den 6. september 2011

Fik du øje på livet??

Nogle gange kommer livet lige ind fra højre - med alt sin kraft og vælde. Pludselig manifesterer livsglæde sig lige foran dig! Helt og aldeles uventet!! Men til stor, stor fornøjelse!

Sådan var det for mig..

Jeg har netop deltaget i den store fætter/kusine-komsammen-fest - på min mands side! Den slags fester, hvor jeg jo naturligt nok - grundet de manglende blodlinier - mest så frem til en aften, hvor jeg var den aktive lytter til de mange minder, der jo glædeligt flyder i en lind strøm.. Det lå lidt i luften - at det ville blive en lang aften.. hyggelig - men lang..

Til den store middag, fik jeg plads ved de "unges" bord - eller faktisk- så sad jeg lige i mellem de Ældste og så Ungdommen.. Det er den farligste plads af alle! Det er nemlig således - at de Ældste i familien stadig kan feste som 17- årige!! Det skal hertil siges at de Ældste er i alderen 76 år til 91 år - og en af de Ældste hedder Aage..

Aage..
Aage er 88 år - gift med Karin på 83 år.. De har været gift med hinanden stort set hele deres liv! Det er jo i sig selv en bedrift uden sammenligning - men det er ikke kun det, der gør Aage speciel.

Aage elsker at danse!

Trods sine 88 år formåede han at danse hele aftenen med stort set alle kvinder fra selskabet - og vi var mange! Det var ham, der cirkulerede rundt og bød damerne op til dans. Han førte elegant og stadig små-dansende damen ud på dansegulvet, og han havde et kæmpe stort smil på læben!

Kun enkelte gange måtte han give op overfor de tempofyldte sange! De tog pusten fra ham - men han var ikke mange minutter om at få vejret igen - og herefter begive sig ud og byde endnu en dame op. Dog var "sjælerne" forbeholdt hans kone!

Det var fuldstændig fantastisk at sidde og kigge på Aage og hans færd! Jeg kunne slet ikke lade være! Han er så fuld af liv - øjnene stråler og han smiler uafbrudt!  Jeg sad og betragtede ren livsglæde!

Livsglæde - din beslutning!
Så enkelt er det! Aage har besluttet at livet er fantastisk! Han får det meste ud af den situation, han er i! Det er ikke fordi livet bare har været en dans på roser for Aage.. Han har haft sin del af sorger, op- og nedture. Han har fysiske skavanker og har haft dem i mange, mange år - men han vælger at grine og danse så meget, som han overhovedet kan - og hver eneste gang muligheden byder sig!

Jeg er sikker på, at Aage er helt klar over, at han er blevet 88 år og at kroppen ikke helt kan klare den samme most som for 40 år siden. Han vælger bare at gøre det alligevel - for glæden ved dansen, musikken og sikkert også ved at svinge damerne - driver Aage!

Livsglæde er at nyde sit liv her og nu! Ikke fokusere på fortiden - du har ikke mulighed for at ændre noget på den alligevel og ej heller at fokusere på fremtiden - den er ikke sket endnu!
Men bare at være tilstede - lige nu og her! Du har valget! Du vælger om glæden skal være i dit liv!

Tak for dansen, Aage.. Jeg smiler stadig!